Slide background

Høretab

Udredning til CI på Vestdansk CI-center

Udredning til CI på Vestdansk CI-center består af:

  • Informationssamtale med ørelæge og CI-koordinator
  • Forundersøgelser
  • Psykologvurdering
  • CI-samtale med ørelæge, CI-koordinator og psykolog

Informationssamtale

Ved informationssamtalen fortæller lægen på audiologisk afdeling og CI-koordinator om de forundersøgelser, som barnet skal gennemgå for at kunne blive vurderet med henblik på egnethed til en CI-operation.

Forundersøgelser

Forundersøgelserne skal fastlægge, om barnet høremæssigt, helbredsmæssigt og sprogligt er klar til at modtage CI og kan regne med at få glæde af det. Forundersøgelserne foregår på CI-centret og omfatter:

  • Øre-næse-hals-undersøgelse
  • Journaloptagelse
  • Høreundersøgelser
  • Sprogtest
  • Andre undersøgelser
Øre-næse-hals-undersøgelse

Ved øre-næse-hals-undersøgelsen spørges forældre om fødsel og graviditet og barnets generelle udvikling. Der spørges desuden ind til andre sygdomme, vaccinationer og evt. medicinforbrug og allergi.

Herudover undersøges barnet – der kigges i ører, næse og hals og lyttes på hjerte og lunger.

Høreundersøgelser

Høreundersøgelserne omfatter forskellige høreprøver samt elektrofysiologiske undersøgelser. Hvilke høreundersøgelser, der foretages, afhænger af barnets alder og evne til at medvirke til undersøgelserne.

Høreprøver
  • Audiometri (høreprøve) i testboks, hvis barnet er i stand til at medvirke til dette.
  • VRA (Visual Reinforcement Audiometry), hvor barnet skal vende sig relevant efter lyd fra højttalere i rummet. Barnet får en belønning for rigtig reaktion i form af en lille figur, som lyser op og danser, f.eks. “Bamse” eller “Kylling”.
  • DS (Discrimination Score), hvis barnet kan medvirke til dette. DS er en skelneprøve, hvor barnet skal forsøge at gentage 25 enkeltord, som barnet hører gennem en højttaler i rummet, en såkaldt fritfeltsmåling. Testen laves i ro og i støj.
Elektrofysiologiske undersøgelser

De elektrofysiologiske undersøgelser anvendes til at undersøge hørelsen og hørenervens funktion. Hos små børn kræver undersøgelserne fuld narkose (bedøvelse), da det er nødvendigt, at børnene ligger helt stille ved undersøgelserne.

Der laves:

  • Cochleografi,
  • Hjernestammeaudiometri (ABR), og
  • ASSR (Auditory Steady State Response),

som på forskellig vis undersøger, hvor meget lyd der skal til, før hørenerven reagerer og sender lyd videre til hjernen ved forskellige lydstyrker og frekvenser.

Sprogtest

Børn mellem 5 og 12:11 år testes med CELF-4. Denne test består af forskellige delprøver, der tilsammen vurderer et bredt spektrum af sproglige færdigheder.

Børn, der er enten yngre eller ældre på testtidspunktet, testes med andre standardiserede talesproglige tests. Testene er de samme, som anvendes i opfølgningen på barnets talesproglige udvikling efter en CI-operation. Testresultaterne fungerer således som baseline forud for operationen.

Andre undersøgelser
  • CT- og MR-scanning
    Alle børn får uanset alder lavet CT- og/eller MR-scanning. Hos små børn gøres det i fuld narkose. Hos større børn klares det uden bedøvelse.
    CT-scanningen er en røntgenundersøgelse af det indre øre, der kan afdække eventuelle misdannelser i sneglen.
    MR-scanningen viser hørenervens beskaffenhed og væskeindholdet i sneglen.
  • EKG (elektrocardiografi)
    Et EKG måler hjertets rytme. Der tages et EKG på barnet for at udelukke hjertelidelser.
  • Blodprøver til genetisk udredning
    Der tilbydes blodprøvetagning af barnet til udredning af eventuel genetisk årsag til hørenedsættelsen.

CI-samtale — indstilling til CI

Når resultaterne af forundersøgelserne foreligger, indkaldes forældrene til CI-samtalen, hvor det vurderes, om barnet er kandidat til CI.

Ved CI-samtalen gennemgås resultatet af forundersøgelserne for forældrene, herunder svar på MR- og/eller CT-scanning. Det vil ofte være her, det besluttes, om barnet skal opereres på begge eller kun det ene øre.

Forløbet omkring selve operationen gennemgås, herunder risici i forbindelse med operationen.

CI-koordinatoren fortæller herefter om hvilke forventninger, man kan have til en cochlear implantation, og om den pædagogiske opfølgning, som første år foregår på CI-centret. Første års opfølgning kaldes den initiale ambulante auditive genoptræning eller efterbehandling efter AVT-metoden (Auditory Verbal Therapy).

Endvidere gennemgås CI-processorens virkemåde, og der vælges ved samme lejlighed farve på processoren.

Forældre og relevante professionelle vil løbende blive holdt ajour. Relevante professionelle kan være henvisende høreklinik, den lokale tale-/hørekonsulent, det kommunale PPR osv.

Barnet skal være vaccineret mod meningitis efter gældende vejledning, som udleveres på CI-centret.

Journalen gøres klar og sendes på operationsafdelingen, som så indkalder patienten til operation.

CI-behandling

Copyright Lene Lystlund Poulsen

Cochlear Implant-behandling består ikke blot af selve operationen, men af:

1. Udredning:

  • Informationssamtale med ørelæge og CI-koordinator
  • Forundersøgelser
  • Psykologvurdering
  • CI-samtale med ørelæge, CI-koordinator og psykolog

2. Operation

3. Efterbehandling:

Høreundersøgelser til børn

Vil du vide mere om høreundersøgelser til børn?

klik her for at se, hvordan man undersøger børn på Audiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital.

Copyright Lene Lystlund Poulsen