Inden øreproppen laves, tages der et aftryk af øregangen og den del af øret, der er nærmest øregangen:
Ud fra siliconeaftrykket laves en gipsform, som den færdige øreprop støbes efter.
Øreproppen udformes efter selve aftrykket, men høretabets størrelse og facon medvirker også til at bestemme udformningen.
Det materiale, der sædvanligvis anvendes til den færdige øreprop, er acryl, som er et hårdt materiale. Nogle steder i landet laves ørepropper også i et blødt materiale, hvis barnet har en stor hørenedsættelse. Ørepropper lavet af blødt materiale slutter tættere i øregangen end propper lavet af hårdt materiale, og derved er det nemmere at undgå tilbagekobling (hyl).
Produktionstiden for ørepropper er under normale omstændigheder 1-2 uger.
Det anbefales, at øreproppen rengøres mindst én gang om ugen:
Når øreproppen er ren, skal den pustes igennem for at fjerne vanddråber i lydkanalen. Man kan købe en puster i en af høreapparatfirmaernes forretninger, hvis ikke den er udleveret fra høreklinikken.
En øreprop skiftes, når den begynder at blive for lille. At den er blevet for lille konstateres typisk ved, at høreapparatet begynder at tilbagekoble (hyle). Nogle gange kan det også ses, at den sidder løsere.
Det er personalet på høreklinikken der vurderer, hvornår der skal laves nye ørepropper. Helt små børn skal sædvanligvis have skiftet ørepropperne hyppigere end større børn og voksne.
Copyright Oticon
Til nogle typer høreapparater anvendes ikke støbte propper, men derimod små kupler, som kan fås i 3-4 forskellige størrelser.
Kuplerne monteres på en tynd slange eller en lille ledning, som også fås i 3-4 forskellige længder.
Man ser ofte, at høreapparatets højttaler er placeret, hvor ledningen slutter, hvilket skal give en mere naturlig og klar lyd. Dog skal hørenedsættelsen ikke være for stor, hvis man vælger denne løsning.