Slide background

Skolebørn

Vikarer

Timer og hele skoledage med vikarer kan være meget vanskelige for elever med høretab. Mange gener kan afhjælpes, hvis der tages højde for dem på forhånd.

Nedskriv en plan til vikaren

Det foreslås, at lærere og forældre i samarbejde nedskriver en plan, som uddeles hver gang, der er ny vikar i klassen. Indholdet i planen/vejledningen vil være individuelt fra den ene elev med høretab til den anden. Punkter med information om

  • støj
  • høreteknisk udstyr
  • frikvarterer og legeaftaler
  • smartboards
  • gruppearbejde
  • placering i klassen

kan være særdeles relevante for vikaren.

Fast information om udstyr i klassen

Såfremt eleven bruger høreteknisk udstyr, kan der i klassen, hvor udstyret oplades, med fordel være ophængt en vejledning af, hvordan man tænder, slukker og anvender udstyret i undervisningen.

 

En lærer fra teamet

På mange skoler har man ordninger, hvor vikaren er en lærer fra teamet eller fra klyngen, og man kan således have sørget for, at klyngens personale er informeret om eleven med høretab.

Således er der mange steder også systemer for, at gårdvagterne er orienteret.