Hvad kan der gøres i hjemmet, hvis akustikken ikke er god?
Hvis der ikke er god akustik i et hjem, er det sværere at forstå, hvad der bliver sagt, og lydniveauet i samtalen kan stige. Dårlig akustik påvirker hele familien og kan ofte være medvirkende årsag til et udfordret socialt samspil.
Akustikken kan forbedres ved:
Tæpper på gulve, også små tæpper til legetøj
Voksdug på borde
Store grønne planter
En indretning, hvor de store rum bliver brudt af reoler, andre møbler og stofgardiner der kan trækkes for
Billeder på vægge, fx på akustikplader
Akustikplader i loftet
Legetøj i kurve
At undgå lydlegetøj der støjer, tag batterier ud
Sørg i øvrigt for optimal belysning, så barnet har mulighed for at se ansigtsmimik og mundaflæse.
Ret henvendelse til din talehørekonsulent i kommunen om, hvilke muligheder der er for vejledning i forhold til bedre akustik og belysning både i hjemmet og i dagtilbuddet.