Slide background

Småbørn

Dagtilbud

Som forældre gør man sig altid mange overvejelser, når man for første gang skal have sit lille barn i dagtilbud, og er man forældre til et barn med høretab, er der ofte flere og andre overvejelser og bekymringer for, hvordan man vælger den rigtige dagplejer eller daginstitution.

Kommunens talehørekonsulent kan være behjælpelig med at finde det rette tilbud. Senere er det også talehørekonsulenten, der er ansvarlig for rådgivning og vejledning til dagtilbuddet.

Det er afgørende, at der fra starten er et godt og tæt samarbejde mellem forældre og dagplejer/personalet i institutionen. Når man har et barn med særlige udfordringer, som eksempelvis høretab, vil det ofte være nødvendigt med et udvidet samarbejde, hvor også ressourcepædagog, talehørekonsulent m.fl. indgår.

Læs mere om dette under menupunktet “Dagtilbud”. Se menuen til venstre.

Dagtilbud

Med dagtilbud menes dagpleje, vuggestue, børnehave og integreret institution.