Slide background

Småbørn

Den talehørepædagogiske indsats

Den første talehørepædagogiske indsats, i form af rådgivning og vejledning til forældre, skal ske så tæt på tidspunktet for diagnosen som muligt. Forældrene skal selvfølgelig være klar til at modtage informationer. Det er hjemkommunen, der har ansvaret for bistanden.

Copyright MED-EL

Hørelsen er grundlaget for lytte-, tale- og sprogudviklingen

At lære at udnytte sin hørelse kræver, at barnet lærer at være opmærksom på lyd. Dernæst skal barnet kunne lokalisere og skelne lyde fra hinanden, afstemme lyde med egne frembringelser af lyde, kunne identificere lyde/ord og forstå disse ord (se også “Milepæle i lytte- og sprogudviklingen“). Dette er grundlaget for udviklingen af talesprog. Barnet med CI, høreapparater eller BAHS kan være forsinket i lytte- og sprogudviklingen og har behov for voksne, der støtter optimalt og giver barnet gode betingelser for at lytte, så sproget kan komme i gang, og barnet kan få de bedste betingelser for en god udvikling.

Tidlig indsats

Den talehørepædagogiske indsats bør starte så tidligt som muligt efter høretabets konstatering. Spædbarnet, der har så lille en hørerest, at det indstilles til CI-operation, vil få tilbudt høreapparater, som kan give adgang til nogle auditive signaler. I fasen før operation er det vigtigt, at barnet vænnes til at have høreapparater på i alle vågne timer.

Grundlæggende færdigheder

Den talehørepædagogiske indsats vil omhandle vejledning om grundlæggende kommunikative færdigheder, som øjenkontakt og turtagning, samt forberedelse på talelydene. Talelydene er de enkeltlyde, der tilsammen danner det talte sprog, se “De førsproglige forudsætninger“.

Stimulering af de auditive områder i hjernen

Ved at pege på øret og vise, at man lytter, når man hører en lyd, øges barnets opmærksomhed på lyde.

Ved lyden af en bil på gaden, siger den voksne: “Hør, en bil, brum brum”, mens man peger på øret, og viser barnet bilen. Når man efterfølgende skal ud at køre bil, siger den voksne: “Brum brum … Vi skal køre i bil”, og senere, når man leger med biler med barnet eller læser om biler, siger den voksne igen det samme.

På den måde hører barnet først legelyden, “brum”, en lavfrekvent lyd i talespektret, som det forsøger at gentage, og senere ordene “bil” og “kører” – først som forståelse og senere som aktive ord. Som understøttende sang kan ”Oles nye autobil” synges.

Et andet eksempel kan være: “Sh… sh… dukken/koen/far sover. Vi skal være stille.” I legen og samtalen med barnet anvendes Linglyden (og legelyden) “sh”, en højfrekvent lyd i talespektret. Sangen “Sov Dukkelise” kan synges.

Udviklingen måles i forhold til normaludviklingen

Barnets udvikling måles hele tiden i forhold til normalthørende børns udvikling inden for områderne hørelse, tale, sprog, kognition og kommunikation. Talehørekonsulenten kan således vurdere og teste, hvor barnets udviklingsniveau er. Et barn der f.eks. får indopereret CI og får tilkoblet lyd som 1-årig skal derfor mødes i sin lytteudvikling som en nyfødt – og her er ikke regnet med, at barnet måske heller ikke har hørt noget i den sidste del af fostertilstanden.

Det er vigtigt, at barnet gennemløber alle faser inden for den normale udvikling i samtlige udviklingsområder. Det tager tid at lære at lytte og at få opbygget et sprog.

Det er ligeledes vigtigt, at denne udvikling leges ind med alderssvarende aktiviteter, svarende til den kronologiske alder, så barnet synes, det er sjovt at lære.

Ved at have mål inden for alle ovenstående områder, sikrer man, at der er fokus på hele barnets udvikling.

“På tæer” i dagtilbuddet

Når barnet med høretab begynder i dagtilbud, stilles det over for yderligere udfordringer i forhold til mere larm og mange indtryk. Barnet vil hele dagen skulle ”stå på tæer” for at få alle informationer med, og det vil blive mere træt og have brug for pauser og ro. Mange timer i børnehave vil derfor ikke være hensigtsmæssigt for et barn med høreapparater, BAHS eller CI.

Yderligere vanskeligheder

Nogle børn kan ud over høretabet også have andre udfordringer eller vanskeligheder.

Nogle af disse børn ville uden et høretab have begrænsede muligheder for at udvikle et fuldendt talesprog. Et høretab oveni vil give barnet endnu flere udfordringer, og det må for disse børn overvejes, om de ud over auditiv stimulation også vil have brug for yderligere støtte til sprogudviklingen, f.eks. gennem tegnstøttet kommunikation eller anden visuel eller taktil støtte.

Det vil altid være en vurdering af, hvordan barnet kan få optimale betingelser for kommunikation.

Integrationen af den auditive sans vil typisk for disse børn tage længere tid og kræve mere intensitet og vedholdenhed.

Forældrene vejledes

Rådgivning og vejledning af forældrene omkring hørelse og gode lyttebetingelser vil være en central del af den talehørepædagogiske indsats i denne tidlige fase.