Slide background

Småbørn

Høretabets betydning for den sproglige udvikling

Sprogtilegnelsen begynder i fostertilstanden

Hos det normalthørende barn er talesproget i gang, længe inden barnet begynder at sige de første ord. Allerede i fostertilstanden er barnet i stand til at opfatte og genkende lyde, også talesprogslyde. Barnet har således allerede fra fødslen vigtige høremæssige forudsætninger for at tilegne sig sproglige og kommunikative færdigheder.

Børn med medfødt høretab har ikke de samme forudsætninger for tilegnelsen af talesprog, da de i fostertilstanden ikke har haft den høremæssige adgang til talesprogets lyde.

I de tilfælde hvor høretabet først opstår efter fødslen, eksempelvis i forbindelse med sygdom, har barnet i fostertilstanden og indtil høretabet opstår haft mulighed for at opfatte og genkende lyde. Den høremæssige udvikling og hjernens påvirkning af lyd er således påbegyndt, inden høretabet opstår.

Sproget udvikles gennem samspillet

Barnet med høretab har, ligesom barnet med normal hørelse, en lang række forudsætninger i forhold til at rette sin opmærksomhed og nysgerrighed mod menneskelig kontakt og kommunikation.

Sproget udvikles i samværet og kommunikationen med andre mennesker, så for det helt lille barn er det i samværet med forældrene eller andre nære omsorgspersoner, at den allertidligste udvikling sker, og barnet udvikler de førsproglige forudsætninger som

  • øjenkontakt,
  • evnen til imitation,
  • opmærksomhed,

Når man bliver forældre til et barn med høretab, eller som professionel får ansvaret for det, kan man godt blive mere usikker på, hvordan man skal være sammen med barnet og kommunikere med det. Man kan være usikker på sin formåen, men ofte vil der være tale om, at man faktisk allerede har et velfungerende samspil med god sprogstimulering. Ofte skal man bare gøre noget mere af det, man allerede gør.

Sprogudvikling gennem daglige gøremål

Små børn med høretab tilegner sig sprog gennem det daglige samvær og de daglige gøremål på samme måde, som børn med normal hørelse gør. Det handler grundlæggende om

  • at følge barnets opmærksomhedsfokus,
  • at støtte barnet i at udnytte sin hørelse,
  • at sætte ord på det, barnet er optaget af,
  • at sætte ord på barnets og egne handlinger, tanker og følelser.

Når det gælder børn med høretab, er det dog endnu vigtigere at sørge for, at de til stadighed får optimale betingelser, både i forhold til det auditive og i forhold til det verbale samspil. Barnet har brug for, at der dagen igennem naturligt stimuleres gennem hverdagens aktiviteter.

Det er vigtigt at stimuleringen foregår i en kommunikativ sammenhæng og bygger på det, barnet er motiveret for. Barnet skal synes, at det er sjovt at lære.

Barnet med høretab har brug for gode lyttebetingelser for at lære sprog

Barnet lærer sprog i samspil og kommunikation med andre mennesker. Men forudsætningen for at barnet kan udvikle et godt talesprog og en god udtale er, at det har optimal adgang til god og konstant lyd.

Det er derfor afgørende for barnet, at det anvender sine høreapparater, BAHS eller sit CI i alle vågne timer, og at det fungerer, som det skal. Ansvaret for at barnet bruger sine apparater, og at de virker, ligger helt klart hos forældrene eller andre voksne omkring barnet.

For at give barnet gode lyttebetingelser og dermed mulighed for at lære sprog, er det vigtigt at minimere baggrundsstøj mest muligt og at være tæt på barnet. For det helt lille barn, som man ofte har på armen eller sidder med på skødet, er den korte afstand naturlig og uproblematisk. I forhold til det lidt ældre barn, der gerne bevæger sig rundt, er det nødvendigt at sikre sig, at man er tæt på og i samme højde som barnet, for at give det optimal adgang til lyd.

Hvilke vanskeligheder kan der være i sprogtilegnelsen for børn med høretab?

Da kan være vanskeligere for et barn med høretab at høre den korrekte udtale af sproglydene, kan det betyde, at barnet også er lidt længere tid om selv at kunne udtale lydene/ordene korrekt.

Erfaringsmæssigt ved man også, at der er en række sproglige områder, som det kan være sværere for børn med høretab at tilegne sig, eksempelvis forståelsen af:

  • ironi,
  • vittigheder,
  • ord med flere betydninger,
  • ord med overført betydning.

Her er det vigtigt at forklare barnet betydningen, lege med sproget og på den måde øve sig i det, der kan være svært.

Gratis informationer

Børn med normal hørelse lærer meget sprog ved bl.a. at overhøre andres samtale og får på den måde mange “gratis informationer”. Børn med høreapparater, BAHS og CI får etableret hørelse på langt de fleste frekvenser i taleområdet, men de har stadig ikke de samme muligheder for at opfange og skelne lyde i omgivelserne og får derfor ikke på samme måde “gratis informationer” som børn med normal hørelse.

Referencer

Bylander, H. & Krogh, T. K. (2014): “Sprogets milepæle”. Frederikshavn: Dafolo.

Greenberg, J. & Weitzman, E. (2011): “Støtte til sprogudvikling i dagtilbud”. Aalborg: Materialecentret.

Fitzpatrick, E. M. & Doucet, S. P. (2015): “Pædiatrisk Audiologisk Rehabilitering”. Aalborg: Materialecentret.

Hulit, L. M., Fahey, K. R. & Howard, M. R. (2015): “Born to talk: An introduction to Speech and Language Development” (6. udg.). Pearson Education.