Slide background

Ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse

– Fra noget kendt til noget nyt

Vi står flere gange i vores liv over for tidspunkter, hvor vi skal overgå fra noget kendt til noget nyt. En af disse overgange er, når du som ungt menneske går fra grundskolen – det være sig folkeskolen, en friskole eller en efterskole – til en ungdomsuddannelse. Denne ungdomsuddannelse kan enten være rettet mod et bestemt job (erhvervsuddannelse) eller være en forberedelse til at læse videre (gymnasial uddannelse).

Det er en rigtig god idé, at du forbereder dig godt, når du ved, at noget nyt skal påbegyndes, og det gælder også, når du som ung med høretab skal optages og have en god start på din ungdomsuddannelse. Som en hjælp til denne overgang og til “den gode start” kommer vi under dette menupunkt med bud på og gode råd til, hvordan du kan forberede dig til overgangen. Det gør vi på baggrund af mange års erfaringer med at hjælpe unge med høretab godt på vej på en ungdomsuddannelse.

Ungdomsuddannelse er udarbejdet af specialkonsulent Birte Clement, Center for Kommunikation, Herning, hørekonsulent Dorthe Mølgaard, Hjernecenter Syd & Tale-Høre-Syn, Padborg, hørekonsulent Helle Brinkmann, Center for Døvblindhed og Høretab, Aalborg, samt studievejleder Olav Nielsen, Frijsenborg Efterskole, Hammel. December 2016.

Vær proaktiv

Vær opmærksom på, at du selv har et ansvar for at opsøge vejledning og at få søgt om støtte, når du som ung med høretab skal starte på en ungdomsuddannelse.

Du kan her under punktet Ungdomsuddannelse få gode råd til, hvordan du kan gøre, og hvor du kan henvende dig.

Se for eksempel, hvad en hørekonsulent kan hjælpe dig med.